På blot tre år er antallet af kvinder med aktiv fodboldtrænerlicens i Danmark steget fra 64 til 275. Det er en bemærkelsesværdig udvikling i en trænerverden, der traditionelt har været domineret af mænd. Men selv om flere kvinder nu tager plads på sidelinjen, er der fortsat langt til toppen af dansk fodbold.
Der er ved at ske noget på træningsbanerne rundt omkring i Danmark. Flere kvinder uddanner sig til fodboldtrænere, og den udvikling har nu fået et omfang, der vækker opsigt hos Dansk Boldspil-Union.
Tidligere i oktober offentliggjorde DBU nye tal, der viser, at antallet af kvinder med aktiv trænerlicens er mere end firedoblet på tre år.
Hvor der tidligere var 64, er tallet nu 275.
Fremgangen betyder, at DBU allerede er godt på vej mod målsætningen om 323 kvinder med trænerlicens i 2028.
Men bag de positive tal ligger også en større fortælling om en fodboldverden, hvor kvinder i mange år har været markant underrepræsenteret på trænerbænkene.
Et område, hvor Danmark haltede efter
Så sent som i 2024 fremhævede DBU, at kvinder kun udgjorde omkring tre til fire procent af landets licensuddannede fodboldtrænere.
På daværende tidspunkt sammenlignede unionen udviklingen med Norge, hvor mere end 600 kvinder havde en aktiv trænerlicens.
Det satte Danmarks udfordring i perspektiv.
Selv om kvindefodbolden gennem en årrække har oplevet øget opmærksomhed, har udviklingen på trænersiden ikke nødvendigvis fulgt med.
I en status fra september 2023 registrerede DBU blot én kvindelig cheftræner i den bedste danske kvinderække og én i den næstbedste. På herresiden var der ingen kvinder blandt cheftrænere og assistenter i Superligaen.
Det er historiske tal, som ikke i sig selv fortæller, hvordan fordelingen ser ud i oktober 2026. Men de viser, hvor begrænset kvindernes repræsentation var på de mest fremtrædende trænerposter, da DBU satte ekstra ind.
Fællesskabet kan gøre forskellen
Siden 2023 har DBU iværksat flere initiativer for at åbne trænervejen for flere kvinder.
Et af dem er FIFA Female Coach Network, som giver kvinder fra forskellige dele af dansk fodbold mulighed for at mødes, udveksle erfaringer og støtte hinanden i trænerrollen.
Netværket har ifølge DBU nu 123 medlemmer.
En af dem er Louise Rosager, der er træner i ASA Fodbold i Aarhus. Hun peger på betydningen af at have andre i samme situation at dele sine erfaringer med.
Som kvindelig træner kan det være vanskeligt at finde nogen at spejle sig i, når man står alene med sine overvejelser. Derfor kan et fagligt netværk være med til at skabe både større selvtillid og bedre muligheder for udvikling.
Det handler med andre ord ikke kun om at få kvinder til at tilmelde sig en uddannelse.
Det handler også om at skabe et miljø, hvor de har lyst til at fortsætte.
Fra breddefodbold til de største trænerposter
DBU oplyser, at fremgangen især er tydelig på C-licensniveauet. Det er en vigtig del af træneruddannelserne, som blandt andet bruges af trænere i bredde- og ungdomsfodbolden.
Men der er forskel på at tage de første skridt ind i trænergerningen og på at skabe sig en karriere på højeste niveau.
DBU’s næste ambition er derfor, at flere kvinder skal videre til de højeste træneruddannelser frem mod 2028.
Den udfordring hænger tæt sammen med de muligheder, klubberne stiller til rådighed.
For det er ikke tilstrækkeligt, at flere kvinder bliver uddannet, hvis de efterfølgende ikke får adgang til de stillinger, hvor de kan udvikle sig og opbygge erfaring.
DBU har samtidig indarbejdet krav om udvikling af kvindelige trænere i licenssystemet for elite- og talentmiljøer. Det betyder blandt andet, at klubber med relevante ungdomslicenser skal arbejde aktivt med uddannelse og ansættelse af kvinder i trænerfunktioner.
Dermed bliver udviklingen ikke kun et spørgsmål om den enkelte træners ambitioner, men også om klubbernes prioriteringer.
Hvem skal stå på sidelinjen i fremtiden?
For dansk fodbold er udviklingen interessant af flere grunde.
Flere uddannede trænere kan bidrage til at styrke træningsmiljøerne, mens en bredere sammensætning af trænerstaben kan give spillerne forskellige perspektiver og rollemodeller.
DBU arbejder blandt andet med at få klubber til at rekruttere potentielle trænere blandt tidligere spillere, unge, forældre og medlemmer af seniorhold.
Det kan åbne døren for mennesker, som måske aldrig selv havde forestillet sig at stå med ansvaret for et fodboldhold.
Samtidig kan det være med til at ændre forestillingen om, hvem der naturligt hører til på en trænerbænk.
Og netop den udvikling kan vise sig at være mindst lige så vigtig som stigningen i antallet af licenser.
For der er stadig forskel på at have muligheden for at blive træner og på at have en reel vej hele vejen til toppen.
De seneste tre år har vist, at flere kvinder gerne vil trænergerningen, når mulighederne bliver bedre.
Det næste spørgsmål er, hvor langt de får mulighed for at nå.