Erik Dyreborg skrev dansk landsholdshistorie med fem mål mod Norge i 1967. Men syv år tidligere havde en tilfældighed reddet hans liv, da otte danske fodboldspillere omkom i en flyulykke. Historien om Dyreborg er fortællingen om en usædvanlig fodboldkarriere, der kunne være sluttet, næsten før den begyndte.
Den 24. september 1967 oplevede de omkring 25.000 tilskuere på Ullevaal Stadion i Oslo noget ganske usædvanligt. Danmark besejrede Norge med 5-0, og samtlige fem mål blev scoret af den samme spiller: Erik Dyreborg.
Den danske angriber scorede første gang i det 40. minut og havde blot 23 spilleminutter senere fuldendt sin femdobbelte målpræstation. Det var en bedrift, der sikrede ham en særlig plads i dansk landsholdshistorie.
Men den måske mest bemærkelsesværdige historie om Erik Dyreborg havde udspillet sig syv år tidligere, og den handlede slet ikke om fodbold.
To tasker reddede hans liv
Den 16. juli 1960 skulle en gruppe danske fodboldspillere flyve fra København til Karup for at deltage i en udtagelseskamp frem mod OL i Rom.
Erik Dyreborg var blandt de udtagne spillere. Han skulle egentlig have været med det første fly, men kort før afgangen opstod et problem. Der var ikke plads til både alle ni spillere og deres bagage.
To tasker med udstyr betød, at én spiller måtte vente på det næste fly. Valget faldt på Dyreborg. Det blev en beslutning med tragiske konsekvenser for de øvrige spillere.
Kort efter starten styrtede flyet ned i Øresund. Alle otte fodboldspillere ombord mistede livet. Blandt ofrene var Dyreborgs to klubkammerater fra Frem, Søren Andersen og Ib Eskildsen.
For Dyreborg var tragedien særligt ubærlig. Han havde samme morgen hentet Ib Eskildsen på sin scooter, inden de sammen tog mod lufthavnen. Søren Andersen havde fødselsdag den dag.
I et interview med Københavnsk Fodbold i 2006 fortalte Dyreborg om ulykken og de tilfældigheder, der havde reddet hans liv.
Det var ovenikøbet ikke første gang, han oplevede en flykatastrofe tæt på fodbolden. I 1957 havde han trænet med Manchester United, hvor han lærte blandt andre Duncan Edwards og Tommy Taylor at kende. Året efter mistede begge livet ved flyulykken i München.
På få år havde to af fodboldhistoriens store flytragedier således ramt mennesker, som Dyreborg kendte personligt.
Fra Frem til landsholdet
Erik Dyreborg voksede op i København, og begyndte sin fodboldkarriere i Fremad Valby, inden han som dreng skiftede til Frem. Her fik han debut på førsteholdet i 1958, og udviklede sig til en målfarlig angriber.
Hans skifte til Næstved havde dog en ganske jordnær baggrund.
Under sin værnepligt i Næstved kørte han på scooter til København for at spille for Frem. En dag ankom han kort før kampstart efter en besværlig tur, men fik besked på, at han ikke skulle spille. Da klubben samtidig afviste at hjælpe med fem kroner til benzin, besluttede han sig for at skifte klub.
I Næstved fortsatte målene med at komme. Ifølge Københavnsk Fodbold blev det til 98 scoringer i 144 kampe, og i 1967 fik han endelig debut på det danske A-landshold.
Debuten kom mod Sverige den 25. juni 1967. To måneder senere var han med, da Danmark besejrede Island med hele 14-2.
Dyreborg scorede to mål, og lagde op til yderligere seks. Alligevel blev han kritiseret af Ekstra Bladets sportsredaktør Julius Larsen, der mente, at angriberen burde have scoret flere mål i så stor en sejr.
Kritikken gjorde indtryk. Dyreborg besluttede sig for at afslutte langt mere, næste gang han fik chancen. Det blev Norge, der kom til at mærke konsekvensen.
Fem mål på Ullevaal – og et farvel til landsholdet
Da Danmark mødte Norge på Ullevaal Stadion den 24. september 1967, havde Dyreborg fundet sin afslutningslyst frem.
Han scorede i det 40., 41., 57., 60. og 63. minut. Fem scoringer i samme landskamp, og alle Danmarks mål i en overbevisende 5-0-sejr.
Efterfølgende måtte Julius Larsen erkende, at hans tidligere kritik havde været forfejlet.
Dyreborgs landsholdskarriere blev imidlertid forbavsende kort. Trods den historiske målpræstation nåede han blot seks A-landskampe, hvor han scorede otte mål.
Forklaringen skal blandt andet findes i den tids regler for danske landsholdsspillere.
I 1968 rejste Dyreborg til USA for at blive professionel hos Boston Beacons. Dengang var det danske landshold forbeholdt amatørspillere, og professionelle kunne derfor ikke udtages.
For Dyreborg betød beslutningen, at landsholdskarrieren sluttede, selv om han stadig havde mange aktive år foran sig.
Et usædvanligt fodboldliv
Efter opholdet i Boston fortsatte Dyreborg karrieren i Holland og Sverige. Han spillede blandt andet i Helsingborg og Avesta, hvor han også fungerede som spillende træner.
Men livet efter den professionelle fodbold blev næsten lige så omskifteligt som spillerkarrieren.
Dyreborg arbejdede blandt andet i ventilationsbranchen, og rejste i forbindelse med arbejdet til USA og Canada. Her kom han sågar i kontakt med amishsamfund, hvor han arbejdede med løsninger, der kunne drives uden almindelige elmotorer.
Han drev også kiosker, og bevarede sin tilknytning til fodbolden. I mange år vendte han tilbage til Frem for at spille veteranbold, og mødes med gamle klubkammerater.
Erik Dyreborg døde i 2013, 73 år gammel.
Han blev manden, der scorede fem mål i én landskamp, men hans historie rækker langt ud over de 90 minutter på Ullevaal.
For havde der været plads til blot to tasker mere i flyet den sommerdag i 1960, var han sandsynligvis aldrig blevet en del af den danske fodboldhistorie.