Dansk fodbold hviler på et fundament af 130.000 frivillige, der hvert år lægger mere end 27 millioner arbejdstimer i landets klubber. En ny analyse sætter værdien af indsatsen til svimlende 7,6 milliarder kroner. Men bag de imponerende tal gemmer sig et spørgsmål: Hvor længe kan dansk fodbold tage de frivilliges indsats for givet?
Når børnene møder op til træning tirsdag eftermiddag, står der som regel en træner klar. Når weekendens kampe fløjtes i gang, er banerne gjort klar, og i klubhuset sørger nogen for kaffe, dommerregninger og praktiske opgaver.
Det er hverdag i tusindvis af danske fodboldhold. Men det er også en hverdag, der kun fungerer, fordi mennesker vælger at bruge deres fritid på andre.
En analyse, som DBU offentliggjorde den 17. september, giver nu et indblik i omfanget af den indsats.
Ifølge analysen, der er udarbejdet af konsulentfirmaet ADC Consulting, er omkring 130.000 frivillige involveret i dansk breddefodbold. Tilsammen udfører de mere end 27 millioner timers arbejde om året.
Det svarer til omkring 14.400 fuldtidsstillinger.
Hvis arbejdet blev aflønnet, ville det ifølge analysens beregninger repræsentere en værdi på 7,6 milliarder kroner årligt.
Milliarderne findes ikke i klubkassen
De 7,6 milliarder kroner er ikke penge, som danske fodboldklubber har stående på kontoen. Beløbet er en beregnet værdi af det arbejde, der i dag bliver udført gratis.
Det er en væsentlig forskel.
Analysen viser samtidig, at breddefodbolden årligt skaber omkring 2,1 milliarder kroner i omsætning, bidrager med cirka 1,1 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt og understøtter omkring 2.700 fuldtidsjob.
Tallene beskriver forskellige økonomiske størrelser og kan derfor ikke blot lægges sammen.
Men de illustrerer tilsammen, at fodboldens betydning rækker langt ud over resultaterne på banen.
De frivillige er heller ikke udelukkende trænere. Ifølge DBU arbejder 42 procent primært som trænere eller holdledere, mens 15 procent beskæftiger sig med klubledelse. De resterende 43 procent hjælper blandt andet med kørsel, kiosk, tøjvask og andre praktiske opgaver.
Det er de opgaver, som sjældent får plads i kampreferater eller på klubbernes sociale medier. Men uden dem ville hverdagen i mange foreninger være vanskelig at få til at hænge sammen.
Frivillige er også en mangelvare
At frivilligheden har stor værdi, betyder ikke nødvendigvis, at den er let at fastholde.
I september oprettede DBU Jylland en ny specialiststilling med fokus på at hjælpe klubberne med netop at rekruttere, organisere og fastholde frivillige.
Baggrunden er blandt andet, at mange klubber oplever udfordringer med at finde tilstrækkeligt mange mennesker til at løfte opgaverne.
Problemet handler imidlertid ikke kun om manglende lyst.
En større DBU-undersøgelse fra 2022 viste, at 38 procent af de adspurgte ikke-frivillige havde en vis interesse i at udføre frivilligt arbejde. Samtidig oplevede 28 procent ikke, at deres klub efterspurgte hjælp.
Det peger på et paradoks: Nogle klubber mangler frivillige, mens potentielle hjælpere ikke nødvendigvis ved, at der er brug for dem.
Måske er en del af løsningen derfor ikke blot at finde flere mennesker, men også at gøre det lettere at bidrage.
Skal alle være trænere og bestyrelsesmedlemmer?
Der er stor forskel på at være ungdomstræner tre aftener om ugen, og på at hjælpe med at stille borde op til et stævne et par gange om året.
Alligevel kan forestillingen om det frivillige arbejde nemt blive forbundet med langvarige forpligtelser, faste møder og et stort ansvar.
DBU Jylland har i sit arbejde med frivillighed peget på behovet for også at skabe plads til mindre og mere fleksible opgaver, og det er en interessant udvikling.
For måske skal fremtidens fodboldklubber i højere grad indrettes efter, at mennesker gerne vil hjælpe, men ikke nødvendigvis kan påtage sig den samme faste rolle gennem mange år.
Det kan betyde flere frivillige, som hver især løfter en mindre opgave, frem for at de samme få personer skal løfte det meste.
Det kan også kræve mere organisering fra klubbernes side. For når mange mennesker bidrager med lidt, skal der stadig være nogen til at koordinere indsatsen.
Hvad ville der ske uden dem?
Det er svært at forestille sig dansk fodbold uden frivillige.
Ikke fordi alle klubber nødvendigvis ville lukke fra den ene dag til den anden, men fordi aktiviteterne mange steder ville blive vanskeligere eller dyrere at gennemføre.
Hvis trænere, holdledere og andre hjælpere skulle aflønnes, ville det ændre økonomien i en stor del af foreningsfodbolden. Alternativet kunne være færre hold, færre aktiviteter eller større brugerbetaling.
Derfor er de 7,6 milliarder kroner mere end et imponerende tal.
De fortæller noget om, hvor afhængig dansk fodbold er af mennesker, som hverken forventer transferbeløb, tv-penge eller store kontrakter.
Mennesker, der bruger deres fritid, fordi de holder af klubben, sporten eller fællesskabet.
Den nye analyse dokumenterer værdien af deres arbejde. Den besvarer til gengæld ikke, hvordan klubberne bedst sikrer, at der også er frivillige om ti eller tyve år.
Og det er måske det vigtigste spørgsmål for dansk fodbolds fremtid. For nok kan man sætte en økonomisk værdi på 27 millioner arbejdstimer, men uden mennesker, der har lyst til at levere dem, er milliarderne kun et regnestykke.