AGF begyndte med 13 gymnaster og en skæv fodboldbane

I dag er AGF en af Danmarks mest traditionsrige fodboldklubber. Men da foreningen blev stiftet i 1880, var der slet ingen fodbold på programmet. Historien begyndte med gymnastik, fægtning og våbenbrug, inden 13 mænd fra gymnastikafdelingen tog de første skridt mod det AGF, vi kender i dag.

Når AGF løber på banen foran tusindvis af tilskuere, er det svært at forestille sig, at en af landets mest kendte fodboldklubber begyndte uden en eneste fodboldspiller.

Men sådan var virkeligheden, da cirka 30 mænd den 26. september 1880 samledes i Aarhus for at stifte Aarhus Gymnastikforening.

Byen havde dengang omkring 40.000 indbyggere, og initiativtageren Christian Christensen ønskede at skabe en forening, hvor byens borgere kunne dyrke idræt. Det handlede dog ikke om hjørnespark, mål eller mesterskaber.

Derimod var gymnastik, fægtning og våbenbrug blandt de aktiviteter, der skulle samle medlemmerne. Foreningens oprindelige formål var at fremme færdigheder i legemsøvelser og våbenbrug, og i begyndelsen var det især det aarhusianske borgerskab, der benyttede tilbuddet.

Fodbolden kom først til mere end 20 år senere, og da den endelig gjorde sit indtog, var begyndelsen langt fra imponerende.

13 gymnaster og en bane der skrånede

I 1902 blev fodbold ifølge DBU Jyllands historiske materiale en del af AGF’s aktiviteter. Det første hold bestod af blot 13 mænd, der alle kom fra gymnastikafdelingen.

Der var altså ikke tale om en gruppe etablerede fodboldspillere, der stiftede deres egen klub. Det var gymnaster, der begyndte at spille det forholdsvis nye boldspil.

Forholdene var samtidig noget anderledes end på nutidens fodboldstadioner.

Den første bane lå på Galgebakken i Aarhus, og den havde en særlig udfordring. Den skrånede kraftigt fra den ene mållinje til den anden. Det var med andre ord ikke ligefrem optimale forhold for en ny fodboldafdeling.

Den første kamp blev spillet mod den lokale klub Olympia, og det endte med et nederlag på 2-5.

Men den beskedne start blev hurtigt afløst af fremgang. I 1906 meldte AGF sig ind i Jydsk Boldspil-Union, og allerede i 1908 kunne klubben fejre sit første jyske fodboldmesterskab. Året efter gentog aarhusianerne bedriften.

Klubben fik efterhånden også bedre faciliteter. I 1909 blev der etableret klubhus og baner ved Dalgas Avenue, og i 1912 investerede AGF i sit første sæt fodboldnet. Prisen var 60 kroner.

Det lyder måske som en lille detalje i dag, men det fortæller noget om, hvor meget fodbolden havde udviklet sig siden de første kampe på Galgebakken.

I løbet af de følgende årtier voksede AGF sig til en af de mest markante klubber i jysk fodbold. I 1920 fik klubben hjemmebane på Aarhus Stadion, og i 1927 var AGF blandt deltagerne i den første landsdækkende Danmarksturnering.

Men det største gennembrud lod vente på sig.

Fra nedrykning til dansk mester

I begyndelsen af 1950’erne var AGF langt fra den position, klubben senere skulle få i dansk fodbold. I 1952 rykkede holdet ned i 2. division, men allerede året efter sikrede aarhusianerne sig oprykning.

Under den ungarske træner Géza Toldi tog udviklingen fart, og i 1955 stod AGF foran den største kamp i klubbens historie.

I sidste spillerunde skulle AGF møde AB i Københavns Idrætspark. De to klubber havde lige mange point, og mens AB kunne nøjes med uafgjort, var AGF tvunget til at vinde for at sikre mesterskabet.

Det lykkedes.

Foran omkring 35.000 tilskuere vandt AGF med 3-1, og sikrede sig sit første danske mesterskab. Da spillerne vendte tilbage til Aarhus, blev de modtaget af tusindvis af begejstrede aarhusianere, som fulgte dem til rådhuset.

Kort efter fulgte endnu en historisk triumf, da AGF besejrede Aalborg Chang med 4-0 i den første danske landspokalfinale.

Dermed havde klubben vundet både mesterskabet og pokalturneringen i samme sæson. Det var en bemærkelsesværdig udvikling for en klub, der blot tre år tidligere var rykket ned. Og endnu større oplevelser ventede.

Danmarks første europæiske eventyr begyndte i København

I efteråret 1955 blev den første udgave af Mesterholdenes Europa Cup afviklet. Turneringen var forløberen for det, der i dag er kendt som Champions League, og AGF fik som danske mestre æren af at repræsentere Danmark.

Det var første gang, en dansk klub deltog i turneringen.

Modstanderen var franske Stade de Reims, der på det tidspunkt var blandt Europas stærkeste hold. og senere skulle nå helt frem til finalen mod Real Madrid.

Men AGF’s historiske europæiske hjemmedebut fik en usædvanlig ramme.

Kampen kunne nemlig ikke spilles på Aarhus Stadion, fordi anlægget manglede projektørlys. I stedet måtte AGF flytte sin europæiske hjemmekamp til Københavns Idrætspark.

Den 21. september 1955 tabte aarhusianerne 0-2 til det franske storhold, men i returkampen i Frankrig leverede AGF en langt bedre resultatmæssig præstation, og spillede 2-2.

Erik Jensen og Henning Bjerregaard scorede de danske mål, og dermed sluttede AGF’s første europæiske eventyr med et samlet nederlag på 2-4.

Men klubben havde skrevet sig ind i dansk fodboldhistorie som landets første deltager i Europas fornemste klubturnering.

Det blev begyndelsen på en gylden periode. AGF vandt yderligere danske mesterskaber i 1956, 1957 og 1960, og etablerede sig som en af de dominerende klubber i efterkrigstidens danske fodbold.

Og dermed var der skabt en næsten ufattelig forbindelse mellem de første år og klubbens senere triumfer.

Fra 13 gymnaster på en skrånende bane til danske mesterskaber og europæiske kampe mod nogle af kontinentets største klubber.

I dag er AGF langt mere end den lille gymnastikforening, som en gruppe aarhusianere stiftede i 1880. Men navnet Aarhus Gymnastikforening lever stadig videre, og de tre bogstaver bærer på en historie, der begyndte længe før fodbolden overhovedet var kommet til byen.

For selvom AGF i dag først og fremmest forbindes med fodbold, var det gymnasterne, der lagde grundstenen til klubben.