Superliga-klubberne fravælger lørdagen – men hvad med fansene?

Fredag, søndag og mandag er faste spilledage i Superligaen, men lørdag er ikke. Det skyldes ifølge Superligaens egen forklaring et ønske fra klubberne selv. Bag beslutningen ligger forskellige traditioner, økonomiske interesser og hensyn til tv-seere og stadiongæster. Men giver det den bedste fodboldoplevelse?

For mange fodboldfans vil en lørdag eftermiddag virke som et oplagt tidspunkt at tage på stadion. Arbejdsugen er overstået, der er god tid til at mødes med vennerne før kampen, og de fleste skal ikke tidligt op på arbejde dagen efter.

Alligevel er lørdag ikke en fast spilledag i den danske Superliga.

I stedet er turneringens faste spilletidspunkter fredag klokken 19, fire kampe søndag fordelt fra klokken 14 til 18 og mandag klokken 19. Lørdagskampe forekommer ganske vist, men de bliver som udgangspunkt kun brugt, når det ikke er muligt at følge den normale plan.

Og forklaringen er måske ikke den, alle havde forventet.

I en redegørelse fra 16. september 2026 oplyser Superligaen nemlig, at det er klubbernes eget ønske, at lørdag ikke indgår som en fast spilledag.

Klubbernes ønsker vejer tungt

Når Superligaens kampe fordeles over flere dage, skyldes det ifølge ligaen en kombination af sportslige, økonomiske og praktiske hensyn. Klubberne har forskellige traditioner, og nogle foretrækker eksempelvis fredagskampe, fordi det passer godt til deres lokale fanmiljø og arrangementer omkring kampene.

Superligaen peger også på, at forskellige tilskuere foretrækker forskellige tidspunkter. For nogle familier passer en søndag eftermiddag godt, mens andre gerne vil kunne tage til fodbold efter arbejde på en fredag eller mandag. Det samme gælder virksomheder og sponsorer, der benytter kampene til arrangementer med medarbejdere eller samarbejdspartnere.

Samtidig er der hensynet til de mange mennesker, der følger kampene hjemmefra. Når kampene ligger på forskellige tidspunkter, kan seerne følge langt flere opgør direkte, end hvis alle seks kampe blev spillet samtidig.

Det har også betydning for tv-aftalerne, som udgør en væsentlig del af klubbernes økonomiske fundament.

Ifølge Superligaen er det klubberne i fællesskab, der har valgt de rammer, som tv-rettighederne er blevet solgt under. Divisionsforeningen står derefter for den konkrete placering af kampene inden for de aftalte rammer.

Det er altså ikke alene tv-selskaberne, der bestemmer, hvornår der skal spilles fodbold. Klubberne har selv været med til at vælge den model, som turneringen følger.

Hvad med fansene på tribunerne?

Men selvom modellen kan give mening for tv-seere og klubbernes økonomi, er det ikke nødvendigvis den mest praktiske løsning for alle, der ønsker at opleve kampene på stadion.

Særligt for udebanefans kan kampe fredag og mandag være en udfordring. En tur på tværs af landet kræver ofte, at man tager fri fra arbejde eller skole, og hjemturen kan blive lang, når kampen først slutter ud på aftenen.

En lørdagskamp kan derimod give bedre muligheder for at kombinere fodbolden med en hel dag sammen med andre tilhængere, uden at det nødvendigvis griber ind i arbejdsugen.

Omvendt vil der også være fans, som foretrækker at have lørdagen fri til familie, arbejde eller andre aktiviteter. Et fast lørdagsprogram vil derfor ikke automatisk være den bedste løsning for alle.

Superligaen fremhæver selv, at man forsøger at tilgodese flere forskellige grupper af tilskuere. Ligaen peger desuden på, at der over tid har været en markant stigning i både seer- og tilskuertal, og at man ikke har fundet væsentlige forskelle i tilskuertallene, som alene kan tilskrives kampenes placering.

Spørgsmålet er dog, om de samlede tilskuertal fortæller hele historien. For selv hvis en mandagskamp tiltrækker mange mennesker, kan der stadig være bestemte grupper af fans, som har vanskeligt ved at deltage.

En fodboldkalender med stadig mindre plads

Den internationale kampkalender spiller også en væsentlig rolle. Europæiske klubturneringer, landsholdspauser og pokalkampe betyder, at der ikke altid er plads til at afvikle Superligaens kampe på de normale tidspunkter.

Derfor bliver lørdag alligevel brugt som alternativ spilledag ganske ofte.

Men det ændrer ikke på, at dagen ikke har en fast plads i den almindelige Superliga-runde.

I sæsonen 2025/26 blev 23 af turneringens 192 kampe spillet om mandagen, mens 27 blev placeret om fredagen. Tilsammen svarer det til 50 kampe, altså godt hver fjerde kamp, på de to hverdage.

Superligaen har indført begrænsninger, der skal sikre, at fredags- og mandagskampene bliver nogenlunde ligeligt fordelt mellem klubberne. Det er dog ikke altid muligt at opnå en fuldstændig jævn fordeling, blandt andet på grund af internationale kampe.

Det er dermed et puslespil, hvor mange forskellige hensyn skal gå op.

Hvem skal Superligaens kampprogram først og fremmest tilgodese?

Debatten om Superligaens spilletidspunkter handler i sidste ende om, hvilken type fodboldoplevelse man ønsker at skabe.

Skal kampene først og fremmest placeres, så flest muligt kan se dem på tv? Skal de tage størst muligt hensyn til de tilskuere, der møder op på stadion? Eller er den nuværende fordeling netop det kompromis, som giver klubberne de bedste muligheder?

Der findes ikke nødvendigvis ét spilletidspunkt, der fungerer for alle.

Men én ting står klart efter Superligaens egen forklaring. Når lørdag ikke er en fast spilledag, skyldes det ikke blot en beslutning truffet af tv-selskaberne.

Det er en del af den model, som klubberne selv har ønsket.

Og dermed er spørgsmålet ikke kun, hvorfor der ikke spilles fast om lørdagen, men også om klubberne har valgt den rigtige løsning for deres tilhængere.