Dansk fodbold står foran en af de største investeringer i breddefodboldens faciliteter i nyere tid. Ni regionale fodboldcentre skal opføres for samlet 220 millioner kroner. Her skal nye træningsformer, fællesskab og uddannelse af frivillige være i centrum. Men ambitionen rækker længere end de ni anlæg: Erfaringerne skal komme klubber i hele Danmark til gode.
De fleste danske fodboldklubber kender den traditionelle træningsbane. Et rektangulært græsareal, to mål og måske nogle kegler, der bliver sat op før træning.
Men når Dansk Boldspil Union over de kommende år åbner ni nye regionale fodboldcentre, kommer faciliteterne til at se ganske anderledes ud.
Den 23. oktober præsenterede DBU det endelige principdesign for centrene, der bliver en del af den større satsning Hele Danmarks Klubhus.
Projektet er finansieret med 200 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 20 millioner kroner fra DBU. Kommunerne skal bidrage til driften.
Og ambitionerne er store.
Centrene skal ikke blot være steder, hvor børn og unge kan spille fodbold. De skal også fungere som regionale mødesteder for frivillige trænere, ledere, klubber og uddannelsesaktiviteter.
Fem fodboldområder i stedet for én traditionel bane
Det mest markante ved planerne er selve baneanlæggets udformning.
Hvert center får et aktivitetsområde på cirka 110 gange 110 meter. Her bliver den traditionelle bane erstattet af fem forskellige områder med hver deres formål.
Områderne får navnene Teknikerværkstedet, Øvelsesland, Kamppladsen, Motorikhjørnet og Målfesten.
I stedet for lange, lige sidelinjer skal anlæggene bestå af forskellige fodboldzoner, adskilt af grønne områder med bakker, træer og beplantning.
Formålet er at skabe rammer, hvor børn og unge kan udfordre sig selv på andre måder end gennem de velkendte træningsøvelser.
Hver zone skal kunne rumme omkring 30-40 spillere, og op til fem grupper kan være aktive samtidig.
Det betyder, at flere hold kan være i gang med forskellige aktiviteter på det samme anlæg.
Samtidig bliver kunstgræsbanerne anlagt uden gummigranulat, som ellers har været almindeligt på mange kunstgræsanlæg.
Klubhuset skal være centrum
Et andet opsigtsvækkende element er klubhuset.
Normalt ligger et klubhus ved siden af fodboldbanerne. På de nye centre bliver klubhuset i stedet placeret midt i anlægget.
Arkitektfirmaet Reværk har vundet konkurrencen om at designe bygningerne, der bliver på 173 kvadratmeter.
Tanken er, at klubhuset ikke kun skal være et sted, man går ind efter træning.
Det skal fungere som et naturligt samlingspunkt, hvor aktiviteter på banerne og fællesskabet indenfor hænger tæt sammen.
Dermed forsøger DBU også at nytænke en vigtig del af den danske foreningskultur: Klubhuset som mødested.
Skal komme hele landet til gode
Selv om der kun bliver opført ni centre, er ambitionen, at langt flere klubber skal mærke effekten.
DBU har valgt placeringerne ud fra et mål om, at 90 procent af landets fodboldklubber skal have højst én times kørsel til et center.
De planlagte byer er Aalborg, Holstebro, Silkeborg, Vejen, Odense, Nykøbing Falster, Høje Taastrup, København og Rønne.
Flere steder er aftalerne med kommunerne allerede på plads, mens andre placeringer stadig kræver endelige aftaler og godkendelser.
Centrene skal blandt andet bruges til uddannelse af frivillige trænere og ledere. Lokale klubber skal samtidig kunne besøge anlæggene med deres børne- og ungdomshold og hente inspiration til den daglige træning.
En vigtig del af projektet bliver derfor ikke kun, hvad der foregår på centrene, men hvad trænere og ledere tager med hjem til deres egne klubber.
DBU lægger op til, at mange af aktiviteterne skal kunne gennemføres på almindelige fodboldanlæg, så erfaringerne ikke bliver forbeholdt klubber med særlige faciliteter.
De første centre forventes klar i 2027
Projektet har nu taget et konkret skridt fra tegnebrættet mod virkeligheden.
Fredag den 23. oktober blev første spadestik taget til centret i Vejen ved Sportscenter Danmark.
Centrene i Vejen og Silkeborg forventes at stå færdige i efteråret 2027. De øvrige centre er planlagt til 2028 og 2029.
For klubberne betyder det, at der fortsat går noget tid, før de nye faciliteter kan tages i brug.
Men det betyder også, at de første erfaringer fra Vejen og Silkeborg kan bruges, når de øvrige centre skal etableres.
Hvad får de små klubber egentlig ud af investeringen?
Det store spørgsmål er, hvordan investeringen kommer til at gøre en forskel i den almindelige fodboldklub.
For en mindre klub med begrænsede ressourcer kan det være vanskeligt at sende trænere på kurser, afprøve nye træningsformer eller udvikle nye aktiviteter.
Her kan de regionale centre blive en mulighed for at få adgang til viden og inspiration, som ellers kan være svær at finde tid og økonomi til.
Men der er også en udfordring. Hvis centrene først og fremmest bliver brugt af klubber, der allerede har ressourcer til at deltage i kurser og arrangementer, risikerer noget af potentialet at gå tabt.
Derfor bliver det afgørende, hvordan DBU og de lokale samarbejdspartnere sørger for at nå ud til de mindre klubber og de mange frivillige, der får hverdagen til at fungere.
De 220 millioner kroner kan finansiere moderne bygninger, nye baner og spændende aktiviteter.
Men om investeringen for alvor forandrer dansk breddefodbold, vil først vise sig, når erfaringerne bliver omsat til bedre træningsmiljøer i klubberne rundt omkring i landet.
For den største succes bliver ikke nødvendigvis, hvad der sker på de ni nye centre. Det bliver, hvad der efterfølgende sker på tusindvis af helt almindelige danske fodboldbaner.