.jpg){kind=link}
Torsdag den 29. oktober bliver en helt særlig dag i Aarhus Fremads historie. FC København gæster Riisvangen til et udsolgt pokalbrag, der samtidig markerer afslutningen på en epoke. Bag det beskedne stadion gemmer sig en historie, der strækker sig tilbage til 1939, og en fodboldklub som engang var tæt på at forsvinde.
Når spillerne fra Aarhus Fremad og FC København torsdag eftermiddag går på banen på Riisvangen, bliver det mere end blot en kamp om en plads i pokalturneringens kvartfinaler. Det bliver også det sidste opgør på det gamle stadion, som generationer af aarhusianske fodboldspillere og tilskuere har haft som samlingspunkt.
Kampen begynder allerede klokken 13.30, fordi Riisvangen endnu ikke har lysanlæg, og der skal være mulighed for både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence i dagslys. Trods det usædvanlige tidspunkt midt på en torsdag er samtlige billetter solgt. Klubbens frivillige gør sig klar til at tage imod tilskuerne, og klokken 12.30 åbnes portene til den historiske hjemmebane.
Men historien om Riisvangen begyndte længe før Aarhus Fremad blev en del af dansk divisionsfodbold.
Fra 1930’ernes idrætspark til Aarhus Fremads hjemmebane
I 1936 begyndte Aarhus Kommune at anlægge en ny idrætspark i den nordlige del af byen. Befolkningstallet voksede, og der var behov for nye faciliteter til sport og fritidsliv. Arbejdet blev blandt andet udført som ungdomsarbejde, hvor omkring 140 mænd i begyndelsen var beskæftiget med anlæggelsen.
Tre år senere, i 1939, stod Riisvangen Idrætspark færdig. Anlægget var langt mere end en enkelt fodboldbane. Her var både træningsbaner, tennisbaner, atletikfaciliteter og en opvisningsbane med plads til godt 5.000 tilskuere. Mulighederne for udvidelse var endda tænkt ind fra begyndelsen.
I de første år var det Skovbakken, der benyttede stadion. Først i 1970 flyttede Aarhus Fremad ind, efter at klubben havde haft hjemmebane ved Læssøesgade Skole. Dermed begyndte det forhold mellem klub og stadion, som har varet i mere end et halvt århundrede.
Aarhus Fremads fodboldafdeling var blevet etableret i 1947, mens moderforeningens historie går helt tilbage til 1897. Men vejen fra amatørfodbold til de professionelle rækker var langtfra ligetil.
En klub der næsten forsvandt
Blot tre år efter indflytningen på Riisvangen var Aarhus Fremad tæt på at ophøre med at eksistere. I 1973 ramte en alvorlig økonomisk og organisatorisk krise klubben, og medlemstallet faldt til blot ni. Der var ikke engang spillere nok til at stille et almindeligt fodboldhold.
Klubben overlevede dog krisen, og langsomt begyndte genopbygningen. I 1974 lykkedes det at øge medlemstallet til 27, og i 1984 fik klubben med hjælp fra Aarhus Kommune et nyt klubhus på Riisvangen. Det erstattede en gammel tyskerbarak, som indtil da havde fungeret som samlingssted for spillerne.
Herefter begyndte en bemærkelsesværdig sportslig udvikling. Fra midten af 1980’erne tog Aarhus Fremad det ene skridt efter det andet op gennem det danske ligasystem. Klubben præsterede ni oprykninger på blot 13 år og gik fra de laveste serier til toppen af dansk fodbold.
Det hele skete med Riisvangen som fast holdepunkt. Det beskedne stadion oplevede både de svære år, de store oprykningsfester og senere møder med nogle af landets største klubber.
Fra gamle græstribuner til et moderne stadion
Nu står Riisvangen over for sin største forvandling i årtier. Aarhus Fremad skal have et stadion, der lever op til kravene i 1. division, og derfor bliver det gamle anlæg gennemgribende moderniseret.
Projektet omfatter blandt andet en ny kunstgræsbane, nye tribuner, lysanlæg og forbedrede faciliteter for både elite- og breddefodbolden. Salling Fondene har bidraget med 10 millioner kroner, og Aarhus Kommune er ligeledes med til at finansiere udviklingen.
Forandringerne betyder, at Aarhus Fremad midlertidigt må spille sine hjemmekampe i 1. division i Silkeborg. Klubben har ikke længere dispensation til at benytte det gamle Riisvangen i den næstbedste række, men pokalturneringens anderledes stadionkrav gør det muligt at gennemføre torsdagens opgør på hjemmebanen.
Oprindeligt skulle kampen mod Hvidovre i september have været den sidste på det gamle græstæppe. Men da lodtrækningen sendte FC København til Aarhus, lykkedes det klubben at udsætte byggeriet, så den historiske hjemmebane kunne få en sidste stor kamp.
Et farvel – men ikke til Riisvangen
Det bliver ikke et endegyldigt farvel til fodbold på Riisvangen. Tværtimod er renoveringen tænkt som begyndelsen på et nyt kapitel, hvor Aarhus Fremad skal kunne udvikle sig sportsligt uden at forlade sine rødder i den nordlige del af Aarhus.
Alligevel bliver torsdagens opgør noget særligt. For når FC København kommer på besøg, er det sidste mulighed for at opleve Riisvangen i den form, som har kendetegnet stadion gennem årtier.
Det er her, Aarhus Fremad overlevede en krise med blot ni medlemmer, tog turen op gennem serierækkerne og skabte en fodboldkultur, hvor nærheden mellem klub, spillere og tilskuere har været en væsentlig del af identiteten.
Torsdag bliver der skrevet endnu et kapitel i historien. Om Aarhus Fremad også kan levere en pokalsensation mod FC København, vil tiden vise.
Men uanset resultatet bliver kampen afslutningen på en epoke, der begyndte længe før de fleste af torsdagens tilskuere blev født.
Og når dommeren fløjter af for sidste gang på det gamle Riisvangen, vil 87 års stadionhistorie være nået til et vendepunkt.